På grund af de aktuelle vejrforhold er alle ture i dag desværre aflyst. Har du billet, vil du blive kontaktet med information om ombooking eller refundering.
På grund af de aktuelle vejrforhold er alle ture i dag desværre aflyst. Har du billet, vil du blive kontaktet med information om ombooking eller refundering.
Trapper og trin
Trin og trapper på broen
En tur på broen skal være en god oplevelse. Vi skal op i 60 meters højde og gå ca. 2,5 km. Det har vi ca. 2 timer til inklusiv check-in og klargøring til turen.
Dette er en beskrivelse af den ”normale” rute for en tur på 2 timer. Vedligeholdelsesarbejde på broen kan betyde, at vi skal gå en alternativ rute.
Trappetårn
Vi starter turen med at gå op gennem et trappetårn (22 + 39 trin) og kommer op på vores første gangbro. Her kobler vi os til en sikkerhedsskinne.
Gangbro
Den ca. 100 m. lange gangbro tager os med ud til vores ”fortrydelsessted” (30 meter over havet). Her vurderer guiden, om alle i gruppen kan gennemføre turen. Skal du ikke med videre, bliver du koblet til en anden skinne, så du kan gå retur. Du kan evt. besøge vores Velkomstcenter, indtil resten af gruppen kommer tilbage. Din billet refunderes desværre ikke.
Første del af dobbelttrappe:
39 trin
Vi går herefter op ad vores næste trappe – en dobbelttrappe. Den er delt i to med henholdsvis 39 og 28 trin på hver. Her benytter vi os af en faldsikring, der samtidigt gør det lettere for dig at komme op ad trappen. Guiden gennemgår anvendelse af faldsikring, når I står for foden af trappen.
Anden del af dobbelttrappe:
28 trin
Når vi kommer op på toppen (48 m. over havet) holder vi normalt en lille pause, inden vi går videre ud ad gangbroen. Har trappen taget pusten, får du den igen, mens du står og nyder den imponerende udsigt. Turen rundt på broen foregår på de originale gamle gangbroer (ca. 750 m på hver side af broen) Der er rækværk, og du er fastgjort med din sikkerhedsline til broen under hele turen. For at komme på østsiden af broen, skal man op ad en lejder for at komme op på tværgangbroen.
Lejder op til tværgangbro:
7 trin
Lejder ned fra tværgangbro:
7 trin
Udsigt fra tværgangbro (Jylland):
På østsiden af broen går turen retur mod Fyn. For at komme tilbage til vestsiden af broen, skal du igen op på en tværgangbro – altså op (og ned) ad en lejder.
Udsigt fra tværgangbro (Fyn):
For at komme ned på landjorden, skal man igen ned ad dobbelttrappen og ned ad trapperne i trappetårnet. Alt i alt altså en gåtur på ca. 2 km. – og med godt 280 trin op og ned ad trapper/lejdere.