Oplevelsen
Køb en unik oplevelse
Bridgewalking er en unik oplevelse 60 meter oppe i brokonstruktionen af Den Gamle Lillebæltsbro. Fra toppen af broen er der en helt utrolig udsigt over Lillebælt, Jylland og Fyn.
Om oplevelsen
Bridgewalking tager ca. 2 timer – inkl. sikkerhedsinstruktion og omklædning.
Billetter
Du kan købe billet online eller i vores Velkomstcenter. Vi anbefaler, at du køber online, så du er sikker på, at der er plads på den tur, du ønsker.
Du kan købe din billet herVelkomstcentret
Velkomstcentret ligger Galsklintvej 2, 5500 Middelfart.
Har du billet, fortsætter du forbi Velkomstcentret og videre op ad stien til en sort bygning, der ligner en bue. Her bliver du modtaget af din guide.
Du får udleveret en heldragt, som du skal have på uden på dit eget tøj. Vi anbefaler, at du har behageligt tøj på, der passer til årstiden. Tag fornuftigt fodtøj på, der sidder fast på foden – gerne med gummisål.
Efter sikkerhedsinstruktion går I sammen til Den Gamle Lillebæltsbro, hvor du bliver koblet til et sikkerhedssystem – og så går det opad! Op til 60 meters højde og ud på turen over broen. Undervejs fortæller guiden om broens arkitektur, historien, byggeriet og naturen omkring Lillebælt.
Du skal være i nogenlunde god, fysisk form, da det er en gåtur på ca. 2,5 kilometer, og der er en del trappetrin undervejs op til selve brokonstruktionen.
Der er plads til 20 deltagere pr. tur.
Regler for deltagelse:
- Du skal være minimum 140 cm høj
- Du må ikke være gangbesværet
- Du skal være i nogenlunde god form
- (turen er ca. 2,5 km lang, og der er en del trin og trapper)
- Du må ikke have højdeskræk
- Du må ikke have indtaget alkohol. Promillen skal være 0,00.
- Du må ikke have indtaget rusmidler
- Du må ikke være gravid over 23. uge
- Du skal have fastsiddende fodtøj på
Deltagere må ikke medbringe genstande på broen (mobil, kamera etc. – alle lommer skal tømmes). Har du vist din billet på telefonen kan telefonen lægges i aflåst safetyboks, mens du er på broen. Du kan også lægge bilnøgler og andre værdigenstande i safetyboksen.
Har du brug for livsvigtig medicin og/eller anvender pacemaker, anbefaler vi, at du spørger din læge, hvis du er i tvivl, om Bridgewalking kan gennemføres.
Før du skal på broen
I Velkomstcentret kan du købe forskelligt merchandise, vand eller en kop kaffe/te eller se udstillingen om broen og dens historie.
Lige uden for døren er der en skøn naturlegeplads og Naturcenter Hindsgavl, der har skiftende udstillinger med gratis adgang.
Har du billet, fortsætter du forbi Velkomstcentret og videre op ad stien til Check In, hvor du viser din billet.
Din guide giver dig en grundig sikkerhedsinstruktion og udleverer en heldragt, som du skal have på uden på dit eget tøj, når du går op på broen. Vi anbefaler, at du har behageligt tøj på, der passer til årstiden. Det er også en god idé at have fornuftigt, fastsiddende fodtøj på – gerne med gummisål.
Du får også en sele på, som du skal bruge, når du kobles til sikkerhedsskinnen på broen.
Efter sikkerhedsinstruktion og tjek af radioer går turen til foden af broen
Turen over broen
Når du er koblet til sikkerhedsskinnen går det opad – op til 60 meters højde over vandet – og 20 meter over jernbaneskinnerne og vejbanerne under dig.
En guidet tur på broen er en gåtur på ca. 2,5 km. Der er trapper op til gangbroen, der fører hen til broen, og en dobbelttrappe, der fører op til selve broen. Hertil kommer 4 mindre lejdere, man skal op og ned ad, når man krydser de to tværbroer. Resten af turen går du på de originale gamle gangbroer. Der er rækværk, og du er hele tiden fastgjort med en sikkerhedsline.
Flere gange undervejs bliver der gjort stop, hvor du har mulighed for at hvile dig og nyde udsigten.
Du kan se en mere udførlig beskrivelse og billeder af de forskellige trapper og trin her
Oppe på broen kan du nyde den smukke udsigt over Lillebælt, Jylland og Fyn. På turen over broen fortæller guiden om Den Gamle Lillebæltsbro og udpeger de forskellige ting, du kan se fra broen.
Efter din tur på broen
Efter din tur på broen kommer du tilbage til BUEN, hvor turen begyndte. Husk at få dine nøgler og mobiltelefon med, hvis vi har opbevaret dine ting i vores safetyboks.
Kig forbi Velkomstcentret, før du tager hjem. Der er gratis adgang til en lille udstilling om brobyggeriet, og du kan købe merchandise, en kold vand eller en kop kaffe.
Mange har madkurv med og nyder det skønne område ved Velkomstcentret. Der er naturlegeplads, tarzanbane, og mulighed for mad over bål.
Er der taget billeder fra din tur kan du downloade dem gratis her.