Ønsker du at booke en tur på broen i 2023? Så hold øje med vores hjemmeside, hvor turene løbende bliver lagt op. Du finder ledige billetter her.

 

Ferie med børn

Bridgewalking er for alle over 140 cm, og er en rigtig god familieaktivitet for dem, der har mod på at prøve en anderledes og ganske særlig oplevelse.

I 60 meters højde går man henover Den Gamle Lillebæltsbro i hold af 20 personer. I følges med en erfaren og dygtig guide, der fortæller om broen og omgivelserne.

Forbered jer på en enestående familieaktivitet med børnene – enten i forbindelse med en ferie eller blot en fridag ud i det blå – og book jeres familietur nu.

Vi glæder os til at byde dig og din familie velkommen i højden.

Krav i forbindelse med bridgewalking

Man skal af sikkerhedsmæssige årsager være minimum 140 cm høj for at komme med på en tur. Har I små børn med under 140 cm, er der mulighed for at opholde sig på den store naturlegeplads ved Velkomstcentret, mens andre i familien er på Bridgewalking.

Skal I på ferie i Danmark og leder efter den helt rigtige familieoplevelse, er Bridgewalking en helt oplagt aktivitet. Det er både en sjov og udfordrende måde at være sammen på. I nærområdet ligger samtidig en masse andre ferie- og familieaktiviteter. Der er aktiviteter og overnatningsmuligheder, samt shopping- og spisemuligheder i både Fredericia og Middelfart – og kort afstand mellem de gode oplevelser i området!

Få inspiration her