Black Week hos Bridgewalking – 20% på gavekort – fra den 22. til og med den 29. november. Normalpris 325,- kr. for voksne og 265,- kr. for gavekort til børn. Black Week-tilbud: 260,- kr. for voksne og 212,- kr. for gavekort til børn.

 

 

Trin og trapper på broen

En tur på broen skal være en god oplevelse. Vi skal op i 60 meters højde og gå ca. 2,5 km. Det har vi ca. 2 timer til inklusiv check-in og klargøring til turen. Nedenfor har vi beskrevet de trin og trapper, der er undervejs på turen.

 

Trappetårn

Vi starter turen med at gå op gennem et trappetårn (22 + 39 trin) og kommer op på vores første gangbro. Her kobler vi os til en sikkerhedsskinne.

 

Gangbro

Den ca. 100 m. lange gangbro tager os med ud til vores ”Fortrydelsessted” (30 meter over havet). Her vurderer guiden om alle i gruppen kan gennemføre turen. Kan eller vil du ikke med videre, bliver du koblet til en anden skinne, så du kan gå retur.  Du kan evt. besøge vores Velkomstcenter, indtil resten af gruppen kommer tilbage. Din billet refunderes desværre ikke i det tilfælde, du ikke kan gennemføre turen.

 

Første del af dobbelttrappe: 39 trin

Vi går herefter op af vores næste trappe – en dobbelttrappe. Den er delt i to med henholdsvis 39 og 28 trin på hver. Her benytter vi os af en faldsikring, der samtidigt gør det lettere for dig at komme op ad trappen. Guiden gennemgår anvendelse af faldsikring, når I står på trappen.

 

Anden del af dobbelttrappe: 28 trin

 

Når vi kommer op på toppen (48 m. over havet) holder vi normalt en lille pause, inden vi går videre ud ad gangbroen. Har trappen taget pusten, får du den igen, mens du står og nyder den imponerende udsigt.

Turen rundt på broen foregår på de originale gamle gangbroer (ca. 750 m på hver side af broen) Der er rækværk, og du er fastgjort med din sikkerhedsline til broen under hele turen.

For at komme på østsiden af broen, skal man op ad en lejder for at komme op på tværgangbroen.

 

Lejder op til tværgangbro: 7 trin

 

Lejder ned fra tværgangbro: 7 trin

 

Udsigt fra tværgangbro (Jylland):

 

På østsiden af broen går turen retur mod Fyn. For at komme tilbage til østsiden af broen, skal du igen op på en tværgangbro – altså op (og ned) ad en lejder.

Udsigt fra tværgangbro (Fyn):

 

For at komme ned på landjorden, skal man igen ned ad dobbelttrappen og ned ad trapperne i trappetårnet. Alt i alt altså en gåtur på ca. 2 km. – og med godt 280 trin op og ned ad trapper/lejdere.