Planlæg dit besøg
Tidligste tur er altid klokken 10.00. Vi skal være nede fra broen, før solen går ned, og derfor varierer tidspunktet for den seneste tur i løbet af året. Vi lægger løbende ture op, som du kan købe billet til, og tilbyder også ture på engelsk og tysk. Disse vil være markeret med flag, så det er tydeligt, hvilket sprog, turen gennemføres på. Er der ikke en tur på det tidspunkt, du ønsker, er du velkommen til at kontakte os.
Køb af billet online
Du kan både købe din billet online og i vores Velkomstcenter. Vi anbefaler, at du køber billetten online, så du er sikker på at få plads på den tur, du ønsker.
Se priserne her
Du skal selv booke din billet – vi kan desværre ikke gøre det for dig.
Book din billet her
Har du problemer med din bestilling, er du velkommen til at kontakte os. Så guider vi dig gennem telefonen. Se Callcentrets åbningstider her.
Helbred og sikkerhed
Regler for deltagelse i BRIDGEWALKING
Deltagere skal:
- rette sig efter guidens instrukser
- anvende det udstyr, guiden anviser
- være min. 140 cm. høj
- ikke være gangbesværet
- være i nogenlunde god form
- ikke have højde skræk
- ikke have indtaget alkohol. Promillen skal være 0,00.
- ikke have indtaget rusmidler
- ikke være gravid over 23. uge
- have fastsiddende fodtøj på
Deltagere må ikke medbringe genstande på broen (mobil, kamera etc. – desværre heller ikke astmamedicin, druesukker eller lign. ) Mobil, bilnøgler mv. kan opbevares i aflåst safetyboks, mens du er på broen.
Bridgewalking er ikke egnet for dårligt gående. Det er en 2,5 km lang gåtur i højden – og der er en del trappetrin undervejs.
Bridgewalking anbefaler gæster der indtager livsvigtig medicin og/eller anvender Pacemaker at rådføre sig ved egen læge, før man beslutter sig for at gennemføre en tur.
Det er guidens ansvar at få hele holdet igennem turen, så alle får en god oplevelse. Derfor er det guiden, der vurderer, om du opfylder kravene.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.
Højdeskræk
Lider du af højdeskræk bør du ikke prøve Bridgewalking. Er du bare spændt og lidt nervøs, er det ingen hindring. Vores dygtige guider skal nok hjælpe dig. Hvis du har nogle spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.
Tursprog
Vi tilbyder ture på dansk, engelsk og tysk.
Fra 1. marts til 31. oktober er der engelske og tyske ture ugentligt.
(Se venligst flaget på turen).
Fra 1. november til 30. april arrangerer vi gerne ture for dig på engelsk og tysk. Kontakt os venligst direkte for at anmode om en engelsk eller tysk tur i denne periode.
Opbevaring af løse genstande
Hvis det er muligt, vil vi bede dig placere tasker og rygsække i din bil. Mindre effekter (mobiltelefon, nøgler etc.) kan opbevares i aflåst safetyboks. Opbevaring i safetyboks er på eget ansvar.
Ofte stillede spørgsmål
Her finder du svar på ofte stillede spørgsmål.